Forenigens historie
Billund skytteforening blev grundlagt ved en stiftende generalforsamling d. 19 nov. 1969, og umiddelbart derefter gik man i gang med at undersøge hvor vi, i første omgang, kunne etablere en 50m udendørsbane. Foreningen fandt et område lige udenfor Billund, men det skulle vise sig, at dette lå for tæt på byen, det lykkedes dog til sidst at finde et sted i Krog ca. 3 km vest for Billund. Til indendørs skydning havde foreningen ikke egne lokaler de første par år, hvor man lejede sig ind i kælderen på Gødding Mølle, men i 1971 fik vi tilbudt at indrette baner og klublokaler i staldbygningen på Lindegården. Dette sted kunne foreningen desværre kun benytte i nogle få år da bygningen skulle nedrives til fordel for et nyt lægehus –det nuværende Lindegården ældrecenter, derfor måtte vi flytte til det gamle cementstøberi. |
I 1975 blev Vorbasse Skytteforening sammenlagt med Billund og derefter tog foreningen navnet Billund-Vorbasse Skytteforening ( i daglig tale B.V.S. ) Her er vore vedtægter |
Samme år kom der pistolskydning på programmet og allerede fra starten var der stor tilslutning til denne nye disciplin. |
Da Billund Idræts Center i 1977 blev indviet flyttede B.V.S. ind i nye lokaler i kælderen som vi dag benytter til vores klubaktiviteter . |
Så i dag råder Billund-Vorbasse Skytteforening over gode lokaler, med såvel klublokaler og 8 stk. skydebaner, hvor vores medlemmer mødes, op til fire gange om ugen, til skydning og social samvær, som er noget vi i foreningen ligger stor vægt på, samt vi i B.V.S. også ønsker at kunne tilbyde vores medlemmer, det nyeste materiel inden for gevær og pistolskydning, som naturligvis er til fri afbenyttelse for vore medlemmer. |